Japansk B.
December 2004.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Japansk er et færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Dets genstandsområde er det japanske sprog og i forlængelse heraf kendskab til og forståelse af kultur og samfundsforhold i Japan.
1.2 Formål
Japansk B giver eleverne/kursisterne indsigt i det japanske sprog og den japanske verden. Gennem sproglig indsigt opnår eleverne/kursisterne kommunikativ kompetence, mundtlig såvel som skriftlig, læsekompetence samt bevidsthed om det japanske sprog og om sprogtilegnelse i almindelighed. Gennem indsigt i den japanske verden udvikler eleverne/kursisterne deres sans for den æstetiske dimension, og de opnår kendskab til og basal forståelse for japansk kultur og samfundsforhold samt grundlæggende interkulturel kompetence, der rækker ud over den velkendte nordvesteuropæiske verden.
Forside. - Indhold. - Om faget. - Bekendtgørelse. - Links. - Mail: Japansk@cool.dk