Japansk

Om faget

Japansk for begynderere som gymnasialt hf-enkeltfag på B-niveau er
et intensivt kursus for absolut begyndere på 200 timer over et år.
Undervisningen ligger 8 timer om ugen mandag og onsdag aften.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage på begynderholdet.

På begynderholdet lærer du at læse de japanske kana-tegn og
ca. 250 kinesiske skrifttegn i enklere japanske tekster.
Desuden vil du lære at føre en enklere samtale på japansk.
Allerede i den første time vil du lære de første japanske fraser og tegn.
Japansk tekstbehandling vil blive inddraget fra starten.
Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen med ekstern censur.
Niveauet kvalificerer til Japanese Language Proficiency Test 4.


Japansk for fortsættere som gymnasialt hf-enkeltfag på A-niveau er
et intensivt kursus på 125 timer over et år.
Undervisningen ligger 5 timer om ugen tirsdag aften.
Fortsætterholdet kræver et niveau svarende til et bestået B-niveau.

På fortsætterholdet suppleres med at læse og skrive
yderligere et par hundrede kinesiske skrifttegn.
De sproglige færdigheder forbedres gennem den uddybende grammatiske forståelse
og den dybere indsigt i de japanske historier, samfund og kulturer.
Kurset afsluttes med både en mundtlig og en skriftlig eksamen.
Niveauet kvalificerer til Japanese Language Proficiency Test 3.


Tilmelding sker fra medio april hos studievejlederne:
VoksenUddannelsescenter Frederiksberg
Falstersvej 3 – 5,
2000 Frederiksberg
Telefon: 3815 8524 / 3815 8500
http://japansk.homepage.dk Mail: Japansk@cool.dk

Læse mere. - Øvelser

. - Manga.

Forside. - Indhold. - Om faget. - Bekendtgørelse. - Links. - Mail: Japansk@cool.dk